Økonomi og givertjeneste

Økonomien i en frikirke
Sjølundkirken er som frikirke uafhængig af staten, hvilket også gælder økonomien. Det er derfor kirkens medlemmer og kirkegængere, der af egne midler finansierer kirkens arbejde, hvad angår bygning, aktiviteter, mission, aflønning af præster osv. Børne- og ungdomsarbejdet modtager dog i begrænset omfang foreningsstøtte på samme måde som øvrige børne- og ungdomsforeninger.

Støt kirkens arbejde
Som kirkegænger eller medlem af kirken er der forskellige muligheder for at være med til at støtte kirkens arbejde og projekter økonomisk. Kirkens økonomi bæres af kirkegængere og medlemmer, der frivilligt indgår i en givertjeneste og støtter kirken ved at indbetale gaver og bidrag til kirkens arbejde.

Månedens indsamling til kirken og kirkens projekter
Den 2. søndag i hver måned indsamles der under gudstjenesten penge til kirkens arbejde eller et særligt missions- eller hjælpeprojekt i månedens indsamling. Ved indsamlinger går alle indsamlede midler ubeskåret til det pågældende projekt.

Åbenhed og ansvarlighed
Til dagligt står kirkens lederteam med det overordnede ansvar for økonomien. Hvert år fremlægges og godkendes årsregnskab og budget på menighedsmødet og det kan til enhver tid også rekvireres ved henvendelse til kirkens kasserer. Regnskabet revideres af en godkendt registreret revisor og offentliggøres senest 1. juni.

Forpligtelseserklæring
En forpligtigelseserklæring (§12 stk. 3 ordningen) er en kontrakt, som den enkelte kan tegne på enten et fast årligt beløb eller en fast årlig procent (op til 15%) af sin indkomst. Forpligtigelseserklæringen er gældende for 10 år, men kan ophæves ved uforudsete ændringer i den økonomiske situation eller ved ophør af medlemskab. Forpligtigelseserklæringen giver mulighed for at trække hele det indbetalte beløb fra på selvangivelsen (dog altid op til 15.000 kroner årligt).

§8A-gaver
Frivillige gaver kan også gives via §8A-ordningen. Her har den enkelte mulighed for fra år 2012 at give op til 14.500 kr. og trække hele beløbet fra på selvangivelsen.

Indbetalinger
Frivillige gaver til støtte for kirkens arbejde kan indbetales på kirkens bankkonto. Ved indbetaling er det vigtigt at navn, adresse og cpr-nummer påføres eller oplyses til kirkens kasserer, hvis indbetaler ønsker at benytte fradragsmulighederne.
Indbetalinger kan foregå til Sparekassen Sjælland, konto: reg. 6070 konto 2029830.

Rådgivning
Du er velkommen til at kontakte kirken med henblik på en uforpligtende samtale om de praktiske forhold vedrørende at støtte kirkens arbejde økonomisk. Kontakt Sjølundkirkens kasserer Lise Rasmussen på tlf. 5577 7879 eller evt. en af kirkens præster, hvis du vil vide mere.

Læs også folderen økonomi og givertjeneste 2012 (pdf åbner i nyt vindue).