Netværk for nydanskere og danskere
Internationalt samvær er et netværk, som mødes cirka to gange om måneden. Netværket er internationalt og har fokus på integration og på at opbygge venskaber og relationer mellem nye og ’gamle’ danskere. Fremmede i Danmark bliver ofte mødt med modvilje og negative holdninger. Vi ønsker at arbejde på en positiv integration, hvor nydanskere på venskabelig og medmenneskelig måde kan blive integreret ind i det danske samfund.
Internationalt samvær er et åbent fællesskab med forskellige gæster og foredragsholdere, fællessang og international middag med spisning af diverse nationale retter. Både nydanskere og danskere er velkomne.
Internationalt samvær støttes af Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT), som arbejder med kontaktfamilier, integration og brobygning i partnerskab med lokale kirker. Bag netværket i Sjølundkirken står et team fra kirken v/Camilla Quistgaard Nielsen, tlf. 2140 4315.
“En fremmed er en ven du ikke har mødt endnu”.
