Dansk FlygtningehjælpDansk Flygtningehjælps
landsindsamling Med Sjølundkirken som startsted var hele 217 frivillige indsamlere på gaderne i Næstved søndag den 8/11 for med Dansk Flygtningehjælps landsindsamling at skabe nye muligheder for verdens flygtningekvinder. - Årets resultat blev derfor over al forventning med hele 167.000 kroner indsamlet i Næstved og opland, siger Martin Højgaard, lokal koordinator i Næstved. Blandt indsamlerne var også Næstveds borgmester Henning Jensen og en håndfuld andre lokalpolitikere, som midt i valgkampen tog en ’søndagstur’ på en af de 135 ruter for at bidrage til årets rekordresultat. Af de 217 lokale indsamlere var hele 109 gymnasie-elever fra Herlufsholm, som nu venter på svar på om de vandt landskonkurrencen for gymnasie-elever i form af en koncert med bandet Carpark North. Også fra kirkelivet og SAM-X, Dansk Flygtningehjælps lokalforening i i Næstved, deltog flere indsamlere og frivillige på indsamlingsdagen.. En stor tak til alle indsamlere, samarbejdspartnere, sponsorere og frivillige medarbejdere som lagde timer og engagement i indsamlingen og var med til at skabe det flotte resultat. Fra Sjølundkirken deltog i år 18 frivillige i de praktiske forberedelser og med selve afviklingen af arrangementet i kirken og i Danske Bank. På landsplan blev det samlede resultat 14,5 millioner kroner. Læs mere på www.flygtning.dk |