Internationalt samvær

Internationalt samvær er et arrangement, som afholdes to gange om måneden. Samlingerne er internationale og har fokus på integration og på at opbygge venskaber og relationer mellem nydanskere og danskere. Fremmede i Danmark bliver ofte mødt med modvilje og negative holdninger. Vi ønsker at arbejde på en positiv integration, hvor nydanskere på venskabelig og medmenneskelig måde kan blive integreret ind i det danske samfund.

Internationalt samvær er et åbent fællesskab med forskellige gæster og foredragsholdere, fællessang og international middag med spisning af diverse nationale retter. Både nydanskere og danskere er velkomne.

Internationalt samvær er en del af vores KIT-projekt, et 2-årigt integrationsprojekt, hvor vi får støtte fra Kirkernes Integrations-Tjeneste til at arbejde med integration ud fra kirken. Læs mere på www.kit-danmark.dk og se kommende arrangementer i kirkens kalender. Bag arrangementerne står en arbejdsgruppe fra kirken. Kontaktperson er Camilla Quistgaard Nielsen, tlf. 21 40 43 15.

"En fremmed er en ven du ikke har mødt endnu".

 

Se fotos fra KIT sommerfesten den 14. juni 2008 i Sjølundkirken