Gudstjenester med børnekirke
Søndag formiddag er ugens samlingspunkt, hvor alle generationer mødes til gudstjeneste kl. 10.30 – med børnekirke for børn i alderen 3-12 år. Gudstjenesten varer normalt halvanden time og foregår i en afslappet atmosfære. Indholdet i gudstjenesten er moderne lovsange og klassiske salmer, bøn og personlig forbøn samt hverdags-relaterede prædikener. Vi har desuden månedlige indsamlinger til kirkens liv eller missions- og nødhjælpsprojekter.
Gudstjenesten er offentlig og åben for alle interesserede med mulighed for at modtage personlig forbøn for særlige behov, sygdom, personlige problemer og andet. Der er kirkekaffe eller kirkefrokost efter gudstjenesten.
Brunchgudstjenester for alle generationer
Den første søndag i måneden er børn og voksne samlet hele formiddagen til
brunch-gudstjeneste med et særligt tema hver gang. Gudstjenesterne begynder med fælles brunch-bord og kaffe. Børnene deltager på hele gudstjenesten, som tilrettelægges for alle generationer med sange, bibelfortælling og en kortere prædiken end normalt.