Gudstjenesten
Gudstjenester med
børnekirke
Søndag formiddag er ugens samlingspunkt, hvor alle generationer mødes til
gudstjeneste kl. 10.30 - med børnekirke for børn i alderen 3-12 år. Forældre
med småbørn har mulighed for at følge gudstjenesten fra et børnerum bagerst
i kirkesalen.
Gudstjenesten varer normalt halvanden time og foregår i en afslappet
atmosfære, hvor indholdet er moderne salmer, sang og musik, bøn og personlig
forbøn samt hverdags-relaterede prædikener, ofte med brug af multimedia,
videoklip m.m. Desuden har vi månedlige indsamlinger til missions- og
nødhjælpsprojekter samt nadver én gang om måneden.
Gudstjenesten er offentlig - for alle interesserede og med mulighed for
personlig forbøn for særlige behov – sygdom, personlige problemer og andet.
Kirkefrokost og
kirkekaffe
Der er enten kirkekaffe eller hyggelig kirkefrokost for alle generationer
efter gudstjenesten
Brunchgudstjenester for alle generationer
Den første søndag i måneden vil børn og voksne være samlet hele formiddagen
til brunchgudstjenester med et særligt tema hver gang.
Gudstjenesterne vil begynde med fælles brunch ved bordene.
Børnene deltager på hele gudstjenesten, som tilrettelægges for alle
generationer med sange, bibelhistorie-fortælling og en kortere prædiken end
normalt.
|